Profil

Med erfaringer helt tilbage fra 1960 tilbyder L. P. Madsen Rådgivende Ingeniører A/S (LPM) sin ekspertise indenfor alle fagområder af byggeriet.

Vi løser opgaver indenfor en bred vifte af arbejdsgrene for alle typer af byggeri. Vi deltager gerne i projekter fra idéfasen til byggeriets afslutning og kan bidrage med bygherrerådgivning, projektering, projektledelse, byggestyring, tilsyn og meget mere alt efter kundens ønske (se mere under ’vi tilbyder’). Som medlem af MiljøForum Fyn hjælper vi meget gerne bygherren hen imod et bæredygtigt byggeri med miljøvenligt materialevalg og sundt arbejdsklima.

Vore projekter spænder vidt. Vi tager os af store projekter, som institutioner og erhvervs-/industribyggeri, ligesom vi arbejder for den lille entreprenør, som har brug for en hurtig bjælkeberegning eller en varmetabsramme. Vi har en meget trofast og god kundekreds, som vi sætter stor pris på, men vi er naturligvis altid åbne for nye samarbejdspartnere og opgaver.

Firmaet lægger stor vægt på, at alle medarbejdere arbejder alsidigt, hvilket giver et grundigt overblik over alle faser i et projekt. Samtidig fokuserer vi på at have et tæt internt samarbejde, for at kunne gøre brug af den opbyggede ekspertise for gode løsningsforslag, så vi med viden og erfaring altid kan levere det bedste produkt til kunden – uanset om det er den private bygherre, entreprenøren eller arkitekten vi arbejder for.


Historie

L. P. Madsen Rådgivende Ingeniør er grundlagt af Lars Peter Madsen i 1960 med adresse på Hunderupvej 52 i Odense i Madsens eget hjem, som et personligt ejet selskab. Firmaet havde fokus på byggeri af især kornsiloer, men udførte også diverse bolig-, erhvervs- og industribyggerier.

Firmaet voksede og i 1985 indtrådte daværende medarbejder (siden 1964) Niels F. Bentzen som medejer af ingeniørfirmaet i samarbejde med L. P. Madsen og firmaet ændrede struktur til et aktieselskab med navnet L. P. Madsen Rådgivende Ingeniører A/S.

I 1998 ønskede Lars Peter Madsen at stoppe sit livslange virke som ingeniør og trådte i 2000 ligeledes ud af ejerskabet af sit firma. Madsens ejerandel blev i stedet overdraget til Ernst Andreasen, som på daværende tidspunkt havde været 10 år i firmaet. Kontoret blev bibeholdt med adresse på Hunderupvej.

Efter Lars Peter Madsens bortgang i november 2002 måtte firmaet forlade Hunderupvej. I 2004 fik firmaet ny adresse på Munkehatten 19, 5220 Odense SØ. Huset på Munkehatten blev tegnet og projekteret af firmaet selv og blev opført på kun 3 måneder fra første spadestik til indflytning i det tidlige forår, marts 2004. Huset er opført efter bedste ingeniørkunst som let byggeri med vedligeholdelsesfri facader og enkel indretning. Kontoret er indrettet med fælleskontor, møderum/kantine samt arkiv, og blev opført efter energikrav, som opfyldt normkrav helt frem til BR2010. Huset er placeret på borede brønde, hvilket løfter huset op over tilkørselsvejens terræn, og giver huset en flot og imødekommende fremtoning. Med den karakteristiske sorte facade og placeringen på brønde gør bygningen sig synlig i området, og viser vej for husets gæster.

Firmaets ejerskab udgøres i dag af N. F. Bentzen Holding ApS og E. Andreasen Holding ApS, som ejes af de respektive personer. Både Niels F. Bentzen og Ernst Andreasen er medlem af Foreningen af Rådgivende Ingeniører, F.R.I.


L. P. Madsen Rådgivende Ingeniører A/S

Munkehatten 19 • DK-5220 Odense SØ • Tlf. +45 66 11 52 43 • Mail: lpm@lpmadsen.dk

L. P. Madsen Rådgivende Ingeniører A/S
CVR: 77 47 91 12

Munkehatten 19
5220 Odense SØ


Programmeret og hosted af nordicweb